VARMEPUMPE

Varmepume

Et godt indeklima er vigtigt for dine medarbejdes arbejdsmiljø og kan hurtigt påvirke deres effektivitet. Det samme gør sig gældende for folks bolig, da mennesker opholder sig ca. 80 pct. af tiden inden døre. Vi kan hjælpe dig med den rigtige ventilation eller med et intelligent varmestyringssystem, som sørger for jævne temperaturer, der samtidig er med til gøre et godt indeklima billigere.

Hos Mertz Electric står vi klar til at hjælpe dig med kvalificeret rådgivning, som kan gøre en mærkbar forskel på både dit indeklima og pengepung.

LUFT TIL LUFT

En luft-til-luft varmepumpe er en god løsning, hvis du skal have opvarmet et sommerhus eller hvis du vil supplere varmen i dit helårshus med andre varmekilder.

LUFT TIL VAND

 Luft til vand varmepumper er tæt på jordvarme hvad angår effektivitet, og i mange tilfælde er de den bedste løsning blandt varmepumper, når det kommer til decideret opvarmning.

 

VARMEPUMPE

Grøn og bæredygtig varme

Varmepumper bliver mere og mere udbredte blandt danskerne, da de kan skabe store besparelser på varmeregningen i forhold til traditionelle varmekilder, såsom olie, el eller naturgas. Varmepumper er en bæredygtig varmekilde, fordi de er i stand til at generere op imod 4-6 gange så meget energi, som de kræver i drift. Varmepumper udnytter varmen i luften eller jorden og overfører den til radiatorer og gulvvarme eller blæser det ind direkte som varm luft. Varmepumper kan give varme året rundt, selv når der er frostgrader udenfor og kan anvendes til opvarmning af alle slags bygninger. Der findes forskellige typer af varmepumper og valget mellem dem afhænger bl.a. af hvor meget der skal opvarmes, det eksisterende varmesystem og sidst, men ikke mindst, budget.

Varmepumpe

Varmepumper – til erhverv og private

Der findes tre slags varmepumper; luft til luftluft til vand og jordvarme. Luft til luft varmepumpen er den billigste løsning, men kan i modsætning til de to andre ikke levere varmt vand. Ofte anvendes luft til luft varmepumper i sommerhuse, hvor de fungerer som supplement til eksisterende varmekilder, som f.eks. el-radiatorer. De kan også anvendes hos virksomheder. Her skal man dog være opmærksom på at vælge den rette slags luft til luft varmepumpe, hvis der er mange adskilte rum, der skal varmes op. Jordvarme og luft til vand varmepumper kræver radiatorer eller gulvvarme (vandbårne systemer) til at fordele varmen indendørs. Luft til vand er muligvis den mest anvendelige slags varmepumpe og har få begrænsninger. Derfor bruges de meget både i helårshuse og i erhvervslokaler. Jordvarme kræver, at man graver slanger ned i grunden omkring bygningen, typisk i haven.